Rikke Andreassen
Til forsiden

Rådgivning
Foredrag
Publikationer
CV

 

Udstillinger af 'eksotiske' mennesker

Projektbeskrivelse

Udstillingen af eksotiske mennesker i Københavns zoologiske have

Rikke Andreassen

 

På én enkel sommersøndag i 1901 besøgte mere end 18.000 mennesker Zoologisk Have i København. De kom ikke for at se på havens dyr, men på en gruppe brune mennesker, som Zoologisk Have netop havde modtaget fra Indien. 25 indere – mænd, kvinder og børn, som var udstillet sammen med eksotiske dyr som elefanter, dresserede bjørne og slanger. De optrådte som gøglere og som etniske folk og udstillede deres levevis som den kom til udtryk i børnepasning, madlavning og boligforhold. I Zoologisk Have havde man konstrueret en såkaldt inder-landsby med palmehytter og ildsteder, hvor inderne boede i tre måneder, til daglig undren for de besøgende danskere. (Andreassen, 2003, 21). Det var langt fra første gang etniske folk havde besøgt Danmark og optrådt i de såkaldte folkeudstillinger og folkekaravaner. Allerede i 1878 gæstede den første folkeudstilling København. Det var en nubier-karavane, der optrådte i Tivoli. Nubierne kom fra ægyptisk Sudan og bestod af en gruppe mænd, kvinder og dyr. Selve udstillingen gik i al sin enkelthed ud på, at nubierne, iført deres traditionelle tøj, passede deres dyr, fremviste deres jagtredskaber og boede i deres medbragte telte. Nubier-udstillingen blev en kæmpe publikumssucces og indledte den lange række af folkeudstillinger, der kom til at gæste Danmark i de følgende årtier. Der var indianer-udstilling, neger-udstilling, beduiner-udstilling, kineser-udstilling og så videre. Fælles for udstillingerne var, at de viste folk, der blev betragtet som vilde og uciviliserede, og at disse udstillinger var den almindelige danskers eneste mulighed for at se anderledes folkeslag (Jesper Schou, 1987/88: 58 ff.). Men udstillingerne var ikke bare underholdning. Videnskabsfolk, især antropologer og etnografer, var meget interesseret i udstillingerne, og udstillingerne var tæt forbundne med tidens videnskabelige trends. Den videnskabelige tro på racernes evolution påvirkede både udstillingernes form og opfattelsen af de udstillede mennesker. I en relativ kort periode, nemlig fra 1878 til 1909, fandt mindst 33 folkeudstillinger sted i Danmark. Zoologisk Have stod bag flere af disse udstillinger og arrangerede også importen af mange af de udstillede mennesker. På trods af de mange udstillinger og den fascinerende historie, de rummer, findes der kun yderst begrænset forskning på området. Dette skyldes bl.a., at der har været yderst få skriftlige kilder om udstillingerne. Det har derfor været svært for forskere at undersøge udstillingerne. Men i en kælder under Zoologisk Have ligger et gemt arkiv med store mængder af information om både udstillingerne, importen af mennesker, de besøgendes reaktioner samt mange fotografier fra udstillingerne. Arkivet har været lukket, og ingen har været i det i årtier, men Rikke Andreassen har nu – som den første forsker – fået adgang til Zoologisk Haves arkiv med henblik på at lave et forskningsprojekt om udstillingerne.

 

Formålet med forskningsprojektet er at skabe ny viden om udstillingerne og deres betydning.

Forskningsprojektet vil koncentrere sig om tre forhold:

 

  • Kortlægning af udstillingerne i Danmark
  • Analyse af udstillingerne i forhold til udviklingen af racial videnskab i Norden
  • Analyse af udstillingerne i forhold til danskernes møder med ’de andre’

 

Med arkivet i Zoologisk Have, datidige avisanmeldelser af udstillingerne samt internationale forskning om lignende udstillinger i andre europæiske lande, vil forskningsprojektet udfylde et væsentligt hul i den danske forskning og den danske historie. Det er desuden vigtigt at få kortlagt denne del af Danmarks fortid, for bedre at forstå vores forhold til ’fremmede’ i dag.

 

Eksisterende viden på området

Der er lavet yderst sparsom forskning på de danske udstillinger (Andreassen, 2003; Schou, 1987/88; Thordal, 1987). Rikke Andreassen har forsket lidt i emnet, og har, som den eneste forsker, været i Zoologisk Haves arkiv. Hendes forskning er publiceret i Sage-tidsskriftet Race & Class og vil fungere som indledende forskning til dette forskningsprojekt. Det er centralt, at den eksisterende danske forskning, Andreassens undtaget, hverken trækker på post-kolonial teori eller post-kolonial forskning. Dermed er den eksisterende viden blind for de internationale forhold, udstillingerne afspejler, ligesom den er blind for mange af de nuancerende perspektiver, som den post-koloniale teori tilbyder.

 

De danske udstillinger var tæt forbundne med den tyske dyrehandler Carl Hagenbeck, der ejede Hamburg Zoologiske Have og var en af Europas største dyreimportører. Hagenbeck forsynede mange europæiske zoologiske haver, inkl. Københavns, med dyr. Dyreimporten begyndte at få økonomiske vanskeligheder i begyndelsen af 1870’erne, og en ven foreslog derfor Hagenbeck, at han i forbindelse med importen af en flok rener også skulle prøve at indføre en lappefamilie. I 1874 indførte Hagenbeck seks lapper med deres telte og rener til Tyskland. Lappe-udstillingen blev en stor succes. Hagenbeck har i sin selvbiografi skrevet om den: ”Det var en fornøjelse at se, hvorledes de indfangede rensdyrene ved hjælp af en kasteløkke, hvor behændigt de tumlede med slæderne, og på hvor hensigtsmæssig en måde opbygningen og nedtagningen af teltene gik for sig. Stor interesse vakte hver gang renernes malkning, og den lille lappekone gjorde ligefrem furore, når hun i sin naivitet og uden at lade sig forstyrre af publikums tilstedeværelse gav sit pattebarn bryst. Vore gæster var uforfalsket naturmennesker” (Hagenbeck, 1911). Der er lavet en del forskning på Hagenbecks folkeudstillinger i Tyskland (Rothfels, 2002; Matthias & Pelc, 1998; Lothar & Rieke-Müller, 1998; Dittrich, Engelhardt, & Rieke-Muller, 2001), som det vil være oplagt for dette forskningsprojekt at trække på.

 

Hagenbeck arbejdede tæt sammen med Berliner Gesellschaft für Anthropologis, Ethnographie und Urgeschichte, hvis medlemmer besøgte alle hans udstillinger for at studere de udstillede mennesker. De fleste udstillinger resulterede i flere artikler i videnskabelige tidsskrifter. Disse antropologiske undersøgelser – hvor de udstilledes opførsel og påklædning blev eksamineret – blev en central del af udstillingerne (Dittrich & Rieke-Müller, 1998: 146 ff. og 157). Som modydelse for adgangen til eksaminationsobjekterne gav Berliner Gesellschaft udstillingerne ‘ægthedsvurderinger’, hvori de forsikrede publikum, at de udstillede var ‘ægte’ og ‘autentiske’.

 

Fra midten af 1800-tallet, var race, inden for de antropologiske videnskaber, den mest afgørende faktor, når menneskers karaktertræk og historie skulle bedømmes (Young, 1995: 93, 122). Ifølge tidens dominerende videnskabelige paradigme, blev menneskets historie set som en progression, hvor den hvide europæiske mand var placeret i toppen af det raciale hierarki og i øverst stadie i civilisationens udvikling. Han blev målestok for at bedømme andre racers position i det raciale hierarki. Eftersom hver race repræsenterede forskellige udviklingsstadier i den menneskelige udvikling, var folkeudstillingerne af stor interesse for videnskabsmændene (Dittrich & Rieke-Müller, 1998: 146). De udstillede folk repræsenterede oftest bunden af det raciale hierarki, og de fungerede som en illustrativ modsætning til det europæiske publikum. Folkeudstillingerne fungerede derfor også som et element til at konstruere europæisk identitet.

 

Der eksisterer en del forskning om europæiske kolonimagters udstillinger af folk fra deres kolonier (Bancel et al. 2002; Hodeir 1991; Morton 2000). Den forskning vil projektet trække på. Samtidig vil projektet analysere forskelle og ligheder mellem, når en formel kolonimagt udstiller sine koloniale befolkninger og de danske udstillinger, hvor der ikke var et formelt magtmæssigt kolonialt forhold på spil.

 

Teoretisk baggrund

Forskningsprojektet er inspireret af postkolonial teori (Said 1995/1978; Cooper & Stoler 1997; Young 1995; McClintock 1995), men denne teori videreudvikles i projektet, så den tilpasses den danske kontekst. Det er vigtigt for projektet ikke at betragte koloniale magtforhold som fastlåste størrelser, men som flydende og under forhandling (Stoler, 2002). Forskningsprojektet tager udgangspunkt i socialkonstruktivisme og intersektionalitet (Burr, 1998; Butler, 1999; Butler 1993; Crenshaw, 1995), og udstillingerne analyseres som performances gennem hvilket særlige forestillinger om race, køn, seksualitet og national selvforståelse skabes. Udstillingerne skal ikke betragtes som isoleret fra resten af samfundet, og vil i forskningsprojektet belyses i deres konkrete historiske, kulturelle og samfundsmæssige kontekster.

 

Ikke alene race og etnicitet spillede en rolle i udstillingerne, køn var også afgørende. Det eksotiske er seksuelt, og udstillingerne kan ikke forstås uden at inddrage dette seksuelle aspekt. Diskurser om race er tæt forbundet med diskurser om seksualitet (McClintock, 1995; Young 1995). I de danske udstillinger spillede seksualitet to roller. Dels var seksualitet tænkt ind i udstillingerne – mange af kvinderne var udstillet iført lidt tøj og optrådte med seksuelt udfordrende danse. Dels involverede flere af de udstillede mænd sig seksuelt med det danske kvindelige publikum – og enkelte endte faktisk med at gifte sig med deres danske kærester og blive i Danmark. Disse forhold var stærkt kritiserede af samtiden – modsat europæiske mænds forhold til ikke-europæiske kvinder, der nok blev betragtet med mistro, men ikke fordømt i samme grad som europæiske kvinders forhold til ikke-europæiske mænd. Internationale forskere har eksamineret seksuelle forhold mellem europæere og ikke-europæere, men disse forhold har fundet sted i et formelt kolonimagt-koloniseret forhold (Gauda, 1995; Stoler 1997). Nærværende forskningsprojekt er derfor et af de første, der vil eksaminere disse seksuelle forhold uden for et formelt kolonialt magtforhold. Kritikken af disse forhold hænger sammen med datidens angst for miscegenation (raceblanding), som man frygtede ville føre til degeneration og undergrave det raciale hierarki (Andreassen, 2003: 29 ff.; Gouda 1995: 168, 184 ff.) Men kritikken hænger også sammen med kvinders rolle som racens og nationens symbol. Kvinder føder ikke bare nationens fremtidige børn, de fungerer også som den symbolske kropsliggørelse af nationen (Warring 1998; Lutz et al., 1995). Kritikken af de seksuelle relationer, der udspillede sig i kølvandet på udstillingerne skal derfor ses i sammenhæng med danske nationale og raciale forestillinger, som de danske kvinder ’svigtede’ ved at involvere sig med ikke-europæiske mænd.

 

De mange fotografier fra udstillingerne vil projektet analysere visuelt, bl.a. ud fra teorier om hvordan billeder kan tolkes semiotisk (Barthes, 1980). Endvidere er forskningsprojektet teoretisk inspireret af nyere forskning om, hvordan fotografier kan betragtes som performance, og vil derfor også analysere fotografierne ud fra, hvordan de fremviser og iscenesætter kategorier som race, etnicitet og køn (Edwards, 2001a; Edwards 2001b; Green 2003).

 

Disse teoretiske tilgange har flere fordele. De muliggør nuancerede forståelser af udstillingerne samtidig med, at de er åbne for, at udstillingerne skal tolkes multifacetteret og som havende flere betydninger.

 

Empirisk undersøgelse

Projektets empiriske undersøgelse baserer sig på to dele. Den første er en kortlægning af udstillingerne i Danmark, med særlig fokus på Zoologisk Haves arkiv. Den empiriske forskning vil også beskæftige sig med anmeldelser af udstillingerne fra datidens Politiken samt fra datidens magasin Illustrerede Tidende. Begge disse anmeldte og kommenterede udstillingerne. Desuden vil en væsentlig del af den empiriske undersøgelse beskæftige sig med analyser af fotografier fra udstillingerne. I Zoologisk Haves arkiv er et hav a gamle fotografier fra udstillingerne, ligesom reklameplakater for udstillingerne vil indgå i den empiriske analyse. Den anden del af analysen består af at analysere de danske udstillinger i forhold til deres danske, nordiske og europæiske samtid og kultur. Meget tyder på, at der var et tæt samarbejde mellem Københavns Zoologiske Have og Stockholm Zoologiske Have, så flere af de udstillede folk efter endt udstilling i Danmark fortsatte til Sverige for at blive udstillet der. Samtidens danske og svenske videnskabsfolk var blandt de førende inden for racial forskning i Europa, og flere af disse samarbejdede i forbindelse med udstillingerne. Dette dansk-svenske samarbejde er ikke undersøgt, og forskningsprojektet vil derfor kortlægge denne kontakt og særligt analysere den raciale forskning, som samarbejdet frembragte i forbindelse med udstillingerne. Forskningsprojektet vil endvidere belyse de danske udstillinger i forhold til de lignende europæiske udstillinger, ligesom det vil vurdere udstillingernes betydning for dannelsen af dansk identitet og nationalitet – i danskernes møde med ’de andre’ (Anderson, 1991; Yuval-Davis, 1997).

 

De to forskere vil have hver sit ansvarsområde i den empiriske undersøgelse. Anne Folke Henningsen er ansvarlig for kortlægningen af udstillingerne samt analyserne af udstillingerne i forhold til den raciale videnskab. Rikke Andreassen er ansvarlig for analyserne af udstillingerne i forhold danskernes møde med ’de andre’. Som forskningsleder har Rikke Andreassen det overordnede ansvar for projektet, og dermed også for, at Anne Folke Henningsen på tilfredsstillende vis udfører sin forskning. De to forskere udveksler kontinuerligt forskningsresultater med hinanden.

 

Formidling

Forskningsprojektet og dets resultater vil blive formidlet bredt. Projektets forskere har de foregående år deltaget aktivt i nationale såvel som internationale konferencer. De vil under hele projektet præsentere det og deres forskning i forskellige akademiske fora, inkl. konferencer.

 

Ligeledes skriver de løbende artikler til internationale såvel som danske fagtidsskrifter, hvilket de også vil gøre med dette projekts forskning. Projektet skal munde ud i en bog. Rikke Andreassen har allerede en aftale med direktøren for forlaget Tiderne Skifter, Claus Clausen – som Rikke Andreassen tidligere har arbejdet sammen med om bogudgivelser – om at Tiderne Skifter vil lægge penge i udgivelsen og publicerer bogen.

 

Rikke Andreassen giver jævnligt interviews til danske og udenlandske medier. det vil hun fortsætte med, nu med det nye forskningsprojekt, så det formidles bredt.

 

Endelig planlægges som en del af projektet en udstilling. Zoologisk Haves arkiv rummer en række spændende fotografier, der ikke har været offentligt tilgængelige før. Disse vil projektet vise på en udstilling, der også fortæller om folkeudstillingerne. Herved vil mange mennesker få kendskab til folkeudstillingerne og vores forskningsprojekt.

 

Post.doc.-projekt ved Anne Folke Henningsen

Som en særskilt men integreret del af det samlede forskningsprojekt findes nærværende post.doc.-projekt, som består af tre hoveddele: 1) kortlægning af udstillingernes omfang og karakter, herunder indsamling af empirisk materiale fra arkivet i Zoologisk Have og fra samtidige aviser og magasiner 2) analyser af udstillingernes sammenhæng med nordisk/europæisk forskning i racer og raceforskelle i samtiden samt 3) udformningen af meta-udstillingen om folkeudstillingerne.

 

Kortlægningen af udstillingerne vil i høj grad bestå af indsamling af relevant kildemateriale om udstillingerne og deres forbindelser til Norden og Europa. Disse nordiske og europæiske forbindelser går igen i projektets anden del omhandlende fremvæksten af racial videnskab i forbindelse med udstillinger, som de her undersøgte, og fx de etnografiske og antropologiske undersøgelser, der foretoges af europæere i det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede. Både i folkeudstillingerne og i de samtidige videnskabelige diskurser om race spiller forestillinger om autenticitet en stor rolle, og man kan sågar sige, at folkeudstillingerne er autenticitetsforestillinger i to betydninger: som forestillinger om hvad racial autenticitet er, og som forestillinger af racial autenticitet (Bendix, 1997; Raibmon, 2005). I min phd.-afhandling udviklede jeg begrebet ’designated authenticity’ til at beskrive den praksis, som fx koloniale etnografer (eller europæiske missionærer) havde med at ville kortlægge de folk, de studerede, med ønsket om at lede dem tilbage til deres oprindelige selv – til deres raciale autenticitet. En autenticitet de angiveligt skulle have mistet i mødet med vestlig kultur. Dette begreb forventes at kunne give frugtbare indsigter også i dette projekt, i særdeleshed i analyserne af netop denne i Norden og Europa fremvoksende professionelle raciale videnskab med dens stærke autenticitetsdiskurser.

 

Udformningen af meta-udstillingen om Zoologisk Haves udstillinger af eksotiske folk forventes at bringe en særlig dimension ind i projektets analyser, nemlig den visuelle. Det vil sige, at arbejdet med etableringen af udstillingen tjener et dobbelt formål: Dels at være en væsentlig del af formidlingsbestræbelserne indeholdt i projektet, dels at give et nyt perspektiv på projektets analyser. Som nævnt vil det analytiske perspektiv på empiriske billedmateriale være, at dette ses som performativt og som aktivt medskabende i etableringen af diskurser om race, køn og seksualitet – og i intersektionerne mellem disse kategorier.

 

Jeg har allerede et nært samarbejde med museumsinspektør Sigurd Sandmo ved Bergens Museer, som i samarbejde med antropolog Hilde Nilssen og historiker Inger Marie Okkenhaug har lavet en udstilling på Bergens Museer om blandt andet den store norske etnografiske missionsudstilling ’Til Jordens Ender’ (Nielssen (ed.), 2008). Denne udstilling handskes med mange af de samme problemkomplekser som udstillingen om folkeudstillingerne i Zoo forventes at støde på, og dette samarbejde vil derfor være en vigtig brik i udformningen af denne formidlende meta-udstilling.

 

Tidsplan for det samlede forskningsprojekt: jan 2009 til juni 2011

1. projektår:

Jan. - juni 2009:

  • Indledende undersøgelser af Zoologisk Haves arkiv
  • Indsamling af empirisk materiale fra Zoologisk Haves arkiv
  • Konferencedeltagelse: Paper til The 7th European Feminist Research Conference, Utrecht, Holland d.  4.-7. juni og paper til The Postcolonial Studies Association Inaugural Conference, 6.-8. maj, Waterford, Ireland.

 

Juli – dec. 2009:

  • Færdigindsamling af empirisk materiale fra Zoologisk Haves arkiv
  • Indsamling af andet empirisk materiale (avis- og tidsskriftsreview og omtaler)
  • Indledende analyser af det empiriske materiale fra Zoologisk Haves arkiv
  • Konferencedeltagelse: Paper til Annual World History Association Conference, Salem, USA og seminariedeltagelse i Encountering Foreignness workshop-serie, Turku, Finland.
  • Artikelskrivning til det peer-reviewede tidsskrift Rethinking History

 

2. projektår:

Jan. - juni 2010:

  • Analyser af det empiriske materiale fra Zoologisk Haves arkiv
  • Analyser af andet empirisk materiale
  • Litteraturstudier af analyser af andre europæiske udstillinger
  • Konferencedeltagelse: Paper på European Social Science History Conference 2010, Ghent, Belgien, 13.-16. april.
  • Artikelskrivning til det peer-reviewede tidsskrift Representation

 

Juli – dec. 2010:

  • Påbegyndelse af bogmanuskript
  • Udstilling
  • Artikelskrivning til det peer-reviewede tidsskrift Den jyske Historiker
  • Konferencedeltagelse: Paper til Nordiske Historikermøde, august. Norge

 

3. projektår:

Jan. - juni 2011:

  • Færdigskrivning af bog, publicering og lancering af bogen, inkl. PR for bogen.
  • Konferencedeltagelse: Paper til Årskonferencen i Kønsforskning, Københavns Universitet, april.

 

 

Praktiske muligheder for at gennemføre projektet

Det er realistisk muligt at gennemføre projektet med opfyldelsen af de skitserede resultater og den planlagte formidling. Projektet er et kollektivt forskningsprojekt med dobbelt institutionel forankring. Dels på Malmø Universitet, hvor projektleder, lektor Rikke Andreassen er ansat, dels på Københavns Universitet, hvor post-doc Anne Folke Henningsen vil være tilknyttet. Projektet vil administreres af Københavns Universitet. Vi har et flerårigt samarbejde bag os, og samarbejde pt. som gæsteredaktører af fagtidsskriftet Kvinder, køn og forskning, hvor vi redigerer et særnummer med temaet hvidhed. Rikke Andreassen har gennem en årrække forsket i race, etnicitet, køn, repræsentation, nationalitet og kommunikation, mens Anne Folke Henningsen har forsket i race, køn, kristendom og kulturmøder. I Anne Folke Henningsens ph.d-afhandling om Herrnhutermission til Sydafrika 1870-1940 spiller analyser af diskurser om racial autenticitet en stor rolle, og de forskningsmæssige indsigter, disse studier bragte, samt de analytiske greb, der udvikledes i dette arbejde, vil atter blive sat i spil på frugtbar vis i analyserne af udstillinger af eksotiske mennesker i Københavns Zoologiske Have. I dette forskningsprojekt udnyttes de faglige og formidlingsmæssige spidskompetencer fra begge forskere. Rikke Andreassen har endvidere erfaring med at koordinere kollektive forskningsprojekter. Samarbejdet mellem Rikke Andreassen og Anne Folke Henningsen vil i nærværende forskningsprojekt medføre stor synergi – samt styrke samarbejdet mellem Københavns Universitet og Malmø Universitet – da de to forskere supplerer hinanden godt, og sammen er i stand til at frembringe ny viden samt udvikle eksisterende internationale teorier, så de kan appliceres på en dansk kontekst. Forskningsprojektets emne er dansk, men der er klare tråde til Sverige, og netop derfor er det en fordel, at de to forskere er placeret i henholdsvis Danmark og Sverige.

 

Netværk

Rikke Andreassen er koordinator og medstifter af det nordiske netværk Migra-Nord (Nordic research Network for Migration, Ethnic Relations and the Media), finansieret af Nordforsk. Desuden deltager Rikke Andreassen i EU-forskningsprojektet VEIL, finansieret gennem EU’s 6. ramme program. Fra disse to projekter har Rikke Andreassen mange internationale kontakter, som dette forskningsprojekt vil samarbejde og udveksle erfaringer med. Endvidere er Rikke Andreassen aktiv i det globale netværk H-Migration, der samler forskere der arbejder med migration og historie. Rikke Andreassen er også aktiv i det nordiske netværk Nordic Post-colonial feminism samt i det danske Koordinationen for Kønsforskning. Rikke Andreassens karriere er international; med en ph.d. fra Canada og en ansættelse i Sverige har hun en række nordamerikanske og svenske forskningskontakter, som hun samarbejde med, her i blandt Prof. Natalie Zemon Davis, University of Toronto. Hendes aktive deltagen i internationale og nationale konferencer udbygger vedvarende hendes netværk.

 

Anne Folke Henningsen er aktiv i det FKK-finansierede nordiske Netværk for Global Kulturhistorie, for hvilket hun sad i styregruppen fra februar 2006 til december 2007. Fra august 2008 er hun deltagende i det NOS-HS-finansierede nordiske forskningsnetværk ‘Encountering Foreignness – At Home and Abroad’. Hun har desuden i en årrække været involveret i aktiviteterne omkring Koordinationen for Kønsforskning ligesom hun har siddet i bestyrelsen for Foreningen for Kønsforskning i Danmark (2001-2003) og har siddet i redaktionen på tidsskriftet Kvinder, Køn og Forskning siden 2004. Endelig blev hun i august 2008 udpeget til at være dansk repræsentant i styregruppen for de Nordiske Kvinde- og Kønshistorikermøder, der afholdes hvert tredje år. Anne Folke Henningsen var gæsteforsker på University of KwaZulu-Natal i Sydafrika i efteråret 2006 og fik derigennem udbygget sit netværk af sydafrikanske kontakter, der tæller forskere fra alle de større sydafrikanske universiteter. Hun er desuden involveret i et uformelt nordisk netværk omkring missionshistorie og et verdensomspændende netværk om herrnhuterhistorie. Disse netværk udbygges kontinuerligt gennem regelmæssig konferencedeltagelse i ind- og udland.

 

Etiske overvejelser

Såfremt undersøgelserne af udstillingerne lokaliserer efterkommere fra de udstillede mennesker, vil projektet tage etiske hensyn til dette. Navne el.lign. vil ikke blive offentliggjort. En sådan lokalisering er dog næppe sandsynlig.

 

Antal anslag

23.968/20.636

 

Litteratur

Anderson, Benedict. Imagined Communities. Reflections on the Origin and Spread of Nationalism.

New York & London: Verso, 1991.

 

Christian Andree, Rudolf Vrichow als Prähistoriker, Köln and Wien: Böhlau, 1976.

 

Andreassen, Rikke. “The ‘exotic’ as mass entertainment: Denmark 1878-1909.” Race & Class vol. 45 (2003): 21-39.

 

Andreassen, Rikke. Der er et yndigt land. Medier, minoriteter og danskhed. Kbh.: Tiderne Skifter, 2007.

 

Antoinette Burton (red.), Gender, Sexuality and Colonial Modernities, London and New York, Routledge, 1999.

 

Bancel, Nicolas, Pascal Blanchard, Gilles Boëtsch, Eric Deroo, Sandrine Lemaire, Zoos humains. De la Vénus hottentote aux reality shows, La Découverte, 2002.

 

Barthes, Roland. “Rhétorique de l’image.” (org. 1964). Danish translation “Billedets retorik.” I Visual kommunikation vol. 1, eds. Bent Fausing & Peter Larsen, 42-58. Kbh.: Medusa, 1980.

 

Bendix, Regina: In Search of Authenticity. The formation of Folklore Studies, The University of Wisconsin Press 1997

 

Bhabha, Homi. “The Other Question. Homi K. Bhabha reconsiders the Stereotype and the Colonial Discourse.” I Screen vol. 24/6 (Dec. 1983): 18-36.

 

Burr, Vivien. An Introduction to Social Constructionism. London: Routledge, 1998.

 

Butler, Judith. “Endangered/Endangering: Schematic Racism and White Paranoia.” In Reading Rodney King. Reading Urban Uprising, ed. Robert Gooding-Williams, 15-23. New York & London: Routledge, 1993.

 

Butler, Judith. Gender Trouble. Feminism and the Subversion of Identity. New York & London: Routledge, 1999.

 

Butler, Judith. Bodies that Matter – on the Discursive Limits of ‘Sex’. New York & London: Routledge, 1993.

 

Carty, Linda. “The Discourse of Empire and the Social Construction of Gender.” In Scratching the Surface: Canadian Anti-Racist Feminist Thought, eds. Enakshi Dua & Angela Robertson. Toronto: Women’s Press, 1999.

 

Cesaire, Aime. Discourse on Colonialism. New York: Monthly Review Press, 1972.

 

Collins, Patricia Hill. Black Feminist Thought: Knowledge Consciousness and the Politics of Empowerment. Boston: Unwin Hyman, 1990.

 

Coombes, Annie E., Reinventing Africa: Museums, Material Culture and Popular Imagination, New Haven and London: Yale University Press, 1994.

 

Crenshaw, Kimberly, “Mapping the Margins:  Intersectionality, Identity Politics, and Violence Against Women of  Color”, i Crenshaw, Kimberlé, Neil Gotanda, Gary Peller, & Kendall Thomas (red.), Critical Race Theory: The Key Writings that Formed the Movement. New York: New Press, 1995.

 

Damm, Anette & Jytte Thorndal (ed.), Danskeren og den ædle vilde, (Aarhus: Hovedland, 1987)

 

Dirks, Nicholas B., ed. Colonialism and Culture. Ann Arbor: The University of Michigan Press, 1992.

 

Dyer, Richard, White: Essays on Race and Culture, London: Routledge, 1997.

 

Evans, Jessica & Stuart Hall. Visual Culture: The Reader. London: Sage & Open University Press, 1999.

 

Edwards, Elizabeth, "Photography and the performance of History", Kronos Journal of Cape History vol 27 november, 2001a

 

Edwards, Elizabeth, Raw Histories. Photographs, Anthropology and Museums. Oxford: Berg, 2001b.

 

Fanon, Frantz. A Dying Colonialism. New York: Grove Press, 1965.

 

Fanon, Frantz. Black Skin, White Masks. Transl. by Charles Lam Markmann after Peau noire, masques blancs. New York: Grove, 1967.

 

Fanon, Frantz. Fordømte her på jorden. Transl. by Lis Thorbjørnsen after Les damnés de la terre. Copenhagen: Rhodos, 1968.

 

Fanon, Frantz. Toward the African Revolution. New York: Grove Press, 1967.

 

Frances Gouda, Colonial Practices in the Netherlands Indies, 1900-1942. (Amsterdam: Amsterdam University Press,1995)

 

Feldbæk, Ole (red.). Dansk Identitetshistorie bd. 1-4. Viborg: C.A. Teitzels Forlag, 1991-1992.

 

Foucault, Michel. Discipline & Punishment. The Birth of the Prison. New York: Random House, 1995.

 

Foucault, Michel. Power/Knowledge: Selected Interviews and Other Writings 1972-1977, ed. Colin Gordon. New York: Pantheon Books, 1980.

 

Foucault, Michel. The Birth of the Clinic: An archaeology of Medical Perception. London: Tavistock, 1973.

 

Foucault, Michel. “Nietzsche, Genealogy, History.” In The Foucault Reader ed. Paul Rabinow. London: Pinguin, 1991.

 

Foucault, Michel. The History of Sexuality. An Introduction. Vol. 1. New York: Vintage Books. A Division of Random House, 1990.

 

Foucault, Michel. “Film and Popular Memory.” In Foucault Live, ed. Sylvere Lotringer. New York: Semiotext(e), 1989.

 

Frankenberg, Ruth. White Women – Race Matters. The Social Construction of Whiteness. Minneapolis: The University of Minnesota Press, 1993.

 

Frankenberg, Ruth, ed. Displacing Whiteness. Essays on Social and Cultural Criticism. Durham & London: Duke University Press, 1997.

 

Green, David & Joanna, "From Presence to the Performative: Rethinking Photographic Indexicality" in David Green (red.): Where is the photograph? Kent: Photoworks, 2003.

 

Gretzschel Matthias & Ortwin Pelc, Hagenbeck: Tiere, Menschen, Illusionen, Hamburg: Hamburger Abendblatt (Hamburg Museum), 1998

 

Hagenbeck, Carl, Dyr og Mennesker, Kbh.: Gyldendal, 1911

 

Carl Hagenbeck, Von Tieren und Menschen: Erlebnisse und Erfarungen, Berlin, Vita Deutsches Verlageshaus, 1908.

 

Hall, Stuart, ed. Representations. Cultural Representations and Signifying Practices. Sage: London, 1997.

 

Hodeir, Catherine, 1931, l'exposition coloniale (La memoire du siecle). Editions Complexe, Paris, 1991.

 

Hobsbawm, Eric. Nations and Nationalism since 1780. Cambridge, New York & Melbourne: Cambridge University Press, 1990.

 

Hobsbawn, Eric. The Invention of Tradition. Cambridge: Cambridge University Press, 2000.

 

hooks, bell. Black Looks: Race and Representation. Boston, MA: South End Press, 1992.

 

Høiris, Ole (red.), Dansk mental geografi. (Viborg: Aarhus Universitetsforlag, 1987).

 

Jalving, Camilla: "Inventing reality. On truth and lies in the work of Hayley Newman" in: Rune

Gade & Anne Jerslev (red.): Performative realism. Kbh: Museum Tusculanum press, 2005.

 

Jensen, Bent. De fremmede i dansk avisdebat. Fra 1870’erne til 1990’erne. Viborg: Spektrum, 2000.

 

Kabbani, Rana. Europe’s Myth of Orient: Devise and Rule. London: Macmillian, 1996.

 

Kellner, Douglas. Media Culture. Cultural Studies, Identify and Politics between the Postmodern. Routledge: London, 1995.

 

Leininger-Miller, Theresa A, New Negro Artist in Paris: African American Painters & Sculptors in the City of Light, 1922–1934. Piscataway, New Jersey: Rutgers University Press, 2001.

 

Lewis, Reina & Sara Mills, eds. Feminist Postcolonial Theory. A Reader. Manchester & Trowbridge, Wilts: Edinburgh University Press, 2003.

 

Lewis, Reina. Gendering Orientalism. Race, Femininity and Representation. New York & London: Routledge, 1996.

 

Lindfors, B., (red.), Africans on Stage: Studies in Ethnological Show Business. Bloomington, Indiana, Indiana University Press, 1999.

 

Lutz, Helma, Ann Phoenix & Nira Yuval-Davis. Crossfires: Nationalism, Racism and Gender in Europe. London: Pluto Press, 1995.

 

Ann McClintock, Imperial Leather, New York, Routledge, 1995.

 

Timothy Mitchell, ‘Orientalism and the Exhibitionary Order’ in Colonialism and Culture, Ann Arbor: The University of Michigan Press, 1992, pp. 289-319.

 

Mohanram, Radhika. Black Body. Women, Colonialism, and Space. Public Words vol. 6. Minneapolis: University of Minneapolis, 1999.

 

Mohanty, Candra Talpade. “Under Western eyes.” In Third World Women and the Politics of Feminism, ed. Candra Talpade Mohanty et al., 51-75. Blooming, IN: Indiana University Press, 1991.

 

Morton, Patricia A, Hybrid Modernities: Representation and Architecture at 1931 International Colonial Exposition in Paris. Cambridge, Massachusetts: MIT Press, 2000.

 

Nielssen, Hilde (ed.): Til Jordens Ender, Bergen Museums Skrifter nr. 23, Bergen Museums Forlag og Universitetet i Bergen 2008

 

Poignant, Roslyn Professional Savages: Captive Lives and Western Spectacle, Sydney: UNSW Press, 2004

 

Potter, Jonathan. Representing Reality. Discourse, Rhetoric and Social Construction. London: Sage, 1996.

 

Raibmon, Paige: Authentic Indians. Episodes of Encounter from the late-nineteenth-century Northwest Coast, Duke University Press 2005

 

Rothfels, Nigel, Savages and Beasts. The Birth of the Modern Zoo. Johns Hopkins University Press, 2002

 

Edward Said’s sense of the term. See Edward Said, Orientalism (London, Penguin, 1978).

 

Jesper Schou, ‘Etnografiske karavaner’, Stofskifte. Tidsskrift for antropologi (Vol. 16, 1987/88)

 

Scott, Joan Wallach. Gender and the Politics of History. New York: Columbia University Press, 1999.

 

Shephard, Ben Kitty and the Prince, Johannesburg: Jonathan Ball, 2003.

 

Stoler, Ann Laura, Carnal knowledge and imperial power. Race and the intimate in colonial rule. Berkeley and Los Angeles: University of California Press, 2002.

 

Stoler, Ann Laura. Race and the Education of Desire. Foucault’s History of Sexuality and the Colonial Order of Things. Durham & London: Duke University Press, 1995.

 

Ann Laura Stoler, ‘Sexual affronts and racial frontiers: European identities and the cultural politics of exclusion in colonial Southeast Asia’, in Tensions of Empire, ed. by Frederik Cooper and Ann Laura Stoler (Berkeley and Los Angeles, University of California Press, 1997), pp. 198-238.

 

Thordal, Jytte, ‘Om hof-morianere of udstilling af levende mennesker’ in Danskeren og den Ædle Vilde. Vore forestillinger og os selv og andre folk i fortid og nutid, (Aarhus, Hovedland, 1987),

 

Qureshi, Sadiah, “Displaying Sara Baartman, the 'Hottentot Venus”, History of Science 42:233-257, 2004.

 

Vasold, Manfred, Rudolf Virchow - der grosse Artz und Politiker, (Berlin: Stapp, 1982).

 

Virchow, Rudolf, Darwin et l’anthropologie, Paris, 1882.

 

Virchow, Rudolf, Sämtliche Werke, New York: P. Lang, 1992

 

Warring, Anette, Tyskerpiger under besættelse og retsopgør, (Kbh.: Gyldendal, 1998

 

Wildenthall, Lora. “Race, Gender and Citicentship in the German Colonial Empire.” In Tensions of Empire, eds. Frederik Cooper & Ann Laura Stoler, 263-286. Berkeley & Los Angeles: University of California Press, 1997.

 

Young, Robert J.C. Colonial Desire. Hybridity in Theory, Culture and Race. London: Routledge, 1995.

 

Yuval-Davis, Nina. Gender and Nation. London: Sage, 1997.

 
 
Q & A - Blågårdsgade 11 B - 2200 København N - tlf. 26 71 70 75